Den som ikke har en plan, kommer til at arbejde for en andens plan!
Oplever du, at din dag smuldrer væk, og at de ting du havde sat dig for at lave da du mødte på arbejde om morgenen, endte med ikke at bliver lavet, fordi noget andet sneg sig ind?
Eller endte du med at lave alle de opgaver som landede på dit bord eller i din indbakke, bare fordi de nu var der! Og har du svært ved at prioritere og sige fra, når nogen søger din hjælp?
Og gik du frustreret hjem fra arbejde, fordi du ikke nåede de opgaver du havde sat dig for – Og er det det samme derhjemme?
Så er du sikkert en dejlig kollega og en formidabel arbejdskraft, men du vil med stor sandsynlighed have glæde af nogle af de effektive teknikker du lærer på vores kursus i personlig planlægning.
Kurset
Personlig planlægning er et intensivt og meget deltageraktivt kursus, der tager fat på de aktuelle problemer, der knytter sig til planlægning og prioritering af arbejde og fritid.
Ikke alle opgaver er lige vigtige og ikke alle opgaver skal laves med det samme. Det handler om planlægning og prioritering. Planlægning af din tid, og prioritering af dine opgaver i forhold til dine mål. Vi arbejder med dine udfordringer på kurset, og du får gennem tests og analyser indsigt i din egen arbejdssituation og behov for udvikling.
Dét får du med hjem fra kurset
- Overskue, prioritere og planlægge hverdagens mange forskelligartede opgaver
- Få frigjort mange timer
- At undgå stress i hverdagen ved at blive mere effektiv
- At kunne sige fra, på en ordentlig og konstruktiv måde
- Enkle værktøjer som du også kan bruge privat
Dét kommer du til at arbejde med på Personlig planlægning
Vi arbejder gennem hele kruset med korte teoretiske oplæg som veksler med individuelle analyseopgaver og efterfølgende gruppediskussioner og sammenfatning i plenum. Dine egne udfordringer med planlægning i hverdagen kortlægges og du får nogle konkrete tips til, hvordan du kan gribe planlægningen an, så den støtter dit arbejde.
Du kommer til at arbejde med:
- Dine holdninger til planlægning
- Stressfaktorer
- Prioritetsproblemet – Hvad er mest vigtigt?
- Planlægningens ABC
- Tidsrøvere – Hvad er det, og hvordan kommer du dem til livs
- Assertiv kommunikation
- En personlig handlingsplan
Kursusform
1 intensiv deltageraktiv dag fra kl. 09.00 til 16.00
Kontakt Carsten Thybo direkte, hvis du har spørgsmål til kurset.
Eller, hvis du som kommende deltager, eller medarbejder i HR eller personale har brug for rådgivning omkring mulighederne for at få afholdt et kursus hos jer.
Kontakt os nu, vi sidder klar til at hjælpe dig videre med din kursusidé.